Lokalforeningen
Ligeværd
Vendsyssel
Foreningen Ligeværd Vendsyssel er en lokalforening
under Landsforeningen Ligeværd.
Lokalforeningen er som landsforeningen, en forening for
forældre til bogligt svage unge med særlige behov.
Foreningen arbejder for bedre og mere ligeværdige vilkår
for borgere med særlige behov begrundet i boglige, indlærings
og funktionsmæssige vanskeligheder. Ved aktiv
politisk indsats over for kommunerne samt gennem samarbejde
med offentlige og private interessenter og andre
foreninger mv. arbejder lokalforeningen for at fremme
forståelsen af og for de vanskeligheder og behov, målgruppen
har.
Foreningen støtter og arbejder selv for gennemførelse af
initiativer, der på enhver måde kan medvirke til – og –
bevirke, at borgere med særlige behov integreres i samfundet,
herunder arbejdsmarkedet.
Læs mere om Landsforeningen Ligeværd på internettet
på: www.ligevaerd.dk, eller rekvirer materiale på telefon:
86 20 85 70.
Lokalforeningen Ligeværd
Vendsyssel
Mennesket er aldrig lykkeligere end når dette bruger hjerne og
hænder samtidig.
Sådan skrev religionsfilosoffen Thomas Aquinas allerede i det 15. århundrede,
og det er ikke senere modbevist.
Selv om lykke er et sammensat begreb og meget kan hindre, at den
enkeltes liv bliver lykkeligt her og nu og generelt, er citatet en ledetråd
for arbejdet i Ligeværd Vendsyssel.
Vi for, at målgruppen for indsatsen kan dannes og uddannes gennem
en indsats, der omfatter botræning, arbejdstræning, en grundlæggende
uddannelse og en aktiv fritid. Vi arbejder for, at især de unge det meste
af tiden befinder sig i situationer hvor de samtidig skal bruge hjerne
og hænder.
Denne helhedsindsats forudsætter, at der landet over er skoler og institutioner,
kommunale, selvejende institutioner og private, der kan påtage
sig denne opgave og løse den med den nødvendige medmenneskelighed
og kvalitet.
Derfor ser vi det som en af vore vigtigste opgaver at sikre, at kommunerne
i Vendsyssel lever op til lovens krav og stiller relevante og gode
tilbud til rådighed for de mennesker, som foreningen er stiftet for at
hjælpe.